I dag er det Grundlovsdag, og det er der mange gode grunde til at fejre. I mit stille sind vil jeg også bruge dagen til at fejre en mindre, men for mig skelsættende begivenhed. Sommetider får man bare øjnene op for det helt selvindlysende, og gudskelov for det.
Da jeg var barn, hang der fire små teaktræshylder på væggen mellem min og min brors seng på det værelse, vi delte. Her stod vores beskedne bogsamling. Sammen med Jumbobøgerne, som vistnok var fælleseje, stod min brors bøger om De 5 og hans Hitchcock-mysterier, og jeg havde mine eventyrbøger og 365 godnathistorier. Og så var der Ælle Bælle-bøgerne. En samling små letlæste hæfter for børn, der dengang stadig var lidt af en nyskabelse i dansk børnelitteratur. Men for mig var det meget mere. Det var en dør til en magisk verden. Ét hæfte blev læst så mange gange, at det næsten blev slidt op. I dag får historien mig til at tænke på, om vi mennesker sommetider har alt for travlt med at tilpasse os.
“Nå, hvordan går det så?” spørger din ven eller din kollega eller den onkel, som du ikke har set i rigtig lang tid. “Tak, det går fint,” siger du måske. Eller også trækker du bare på skulderen og mumler et “Jo tak, hovedet op og benene ned,” inden du haster videre med et blegt smil om læben. Læs mere
Livet er til tider en hård følgesvend. Det vælter os omkuld, og når først vi ligger ned, så sparker det os, lige dér, hvor det gør mest ondt. Vi møder allesammen modgang. Og det kan være smertefuldt. Uudholdeligt endda. Læs mere
“Den dårlige stemning med øjne, der er gule, forsvinder så snart vi begynder at jule!” Husker du Krummernes Jul? Oppe hos nisserne boede den dårlige stemning under sengen, og den voksede sig stor og stærk, når børnene ikke troede på Julemanden og derfor ikke sendte breve til ham. Læs mere
© 2025 Kirsten Bregnhoved
Tema af Anders Noren — Op ↑
