
I dag er det Grundlovsdag, og det er der mange gode grunde til at fejre. I mit stille sind vil jeg også bruge dagen til at fejre en mindre, men for mig skelsættende begivenhed. Sommetider får man bare øjnene op for det helt selvindlysende, og gudskelov for det.


Noget af det sværeste her i livet er afsked. Det er også noget, der er uundgåeligt. Uden undtagelse vil vi alle gennem livet blive nødt til at tage afsked. Mange gange, endda. Vi tager afsked med ting, steder og mennesker, som vi elsker. Og hver gang gør det ondt, fordi vi efterlader et lille stykke af vores hjerte. 
“Den dårlige stemning med øjne, der er gule, forsvinder så snart vi begynder at jule!” Husker du 
