Forleden var der en kollega, der spurgte mig: “Hvad er egentlig din baggrund, Kirsten?”

Og inden jeg nåede at tænke over svaret, fløj det ud af munden på mig: “Min baggrund er lidt blakket.”

Så grinte vi lidt af det, inden jeg begyndte at fortælle.

Nu er det jo altid sådan, at der aldrig går røg af en brand, uden at der er ild. Og når jeg sagde, at min baggrund er blakket, så er det selvfølgelig, fordi jeg gennem mit liv har lavet mange forskellige ting. Som i en hulens masse forskellige ting.

Men der har nok været en mening med galskaben alligevel. En rød tråd, om man vil. Hvis man kigger rigtig godt efter.

Som ung, nybagt og oprørsk HF-student begyndte jeg at læse filosofi på Københavns Universitet. 6 år senere stod jeg med en kandidatgrad og en dejlig lille datter på  2 år. Jeg var en ung mor og også en ung filosof, og dengang – i 1994 – var ledigheden blandt akademikere skyhøj, og der gik nogle år, hvor jeg var ledig. Tiden gik, mens jeg passede min datter, søgte jobs, fik afslag og skrev en hel masse. I ’97 åbnede der sig så endelig en lille sprække: Jeg fik et 14-dages vikariat i en salgsafdeling i rejsebranchen. Det var et simpelt job, der mest gik ud på tastearbejde, men jeg må have gjort et eller andet rigtigt, for da de fjorten dage var gået, og jeg var taget hjem den sidste dag, ringede salgschefen og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at blive. På den måde blev de 14 dage til 5 år, hvor jeg hurtigt kom fra salg til personale til marketing.

I de følgende år fortsatte jeg ad denne vej og arbejdede indenfor markedsføring i forskellige sammenhænge og ansættelser. Jeg dygtiggjorde mig på Den Grafiske Højskole – dengang den stadig hed sådan – og arbejdede mere og mere med hjemmesider, grafisk arbejde og tekstproduktion. Efter en årrække og en lidt uheldig ansættelse besluttede jeg at gå freelance, og i næsten 10 år arbejdede jeg som freelancer, indtil jeg syntes, at jeg havde brug for at komme ud i ‘det virkelige liv’ igen.

For det er også rart at have kolleger.

Det gælder åbenbart også, selvom man arbejder gratis, for jeg begyndte lige så stille som frivillig vært på Børnenes Museum på Nationalmuseet, og da der efter nogen tid blev slået en ‘rigtig’ værtsstilling op på Orlogsmuseet og Tøjhusmuseet – ja, så vovede jeg pelsen og søgte.

Og fik jobbet.

Jeg kom til at arbejde på museet i 7 år, inden jeg drog videre på min rejse. Med fare for at bryde Jantelov og alt, hvad der anses for korrekt adfærd, tør jeg godt prale af at være en rigtig god vært. Derfor fik jeg også meget hurtigt særlige opgaver og ekstra ansvar på museet. Det var sjovt, men også hårdt indimellem, og til sidst kunne jeg godt mærke, at nu skulle jeg videre.

Spørgsmålet var, hvad min destination skulle være?

Et tilfældigt ord ved en middag fik mig til at tænke over, om ikke jeg kunne blive lærer? Jeg havde jo min kandidatgrad og min erfaring, så måske..? Jeg begyndte at undersøge, hvad meritlæreruddannelsen gik ud på, og inden længe var jeg i gang. Jeg har knoklet godt på, og i sommeren 2026 kan jeg fejre, at jeg er færdiguddannet lærer. Undervejs i uddannelsen har jeg arbejdet her og der og alle vegne, og jeg har fået nogle knubs på forskellige skoler. Men nu er jeg landet et godt sted.

Jeg er landet et sted, hvor jeg har alt det, jeg elsker: Jeg underviser som lærervikar på en skøn skole. Jeg er vært på to smukke museer. Og jeg skriver. Både mine egne tekster og copywriting.

Sommetider tænker jeg på, om ikke jeg hele tiden har været på vej herhen?