Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft et turbulent år i 2025. Men nu er et nyt år begyndt, og selvom det ser ud til, at verden er ved at gå op i flammer og medierne flyder over med geopolitiske trusler, som næsten ikke er til at bære… Ja, så håber jeg på, at 2026 bliver et godt år. Jeg har endelig fundet ro i en hverdag, hvor der igen er rum til at skrive og til at lade sig inspirere. Læs mere
I dag er det Grundlovsdag, og det er der mange gode grunde til at fejre. I mit stille sind vil jeg også bruge dagen til at fejre en mindre, men for mig skelsættende begivenhed. Sommetider får man bare øjnene op for det helt selvindlysende, og gudskelov for det.
Jeg stødte på et smukt citat, som passer alt for godt til den tid, vi lever i lige nu. En tid med krig og krise, hvor alt mange føler sig usikre og utrygge. Måske er der også alt for få, der føler sig forbundet til hinanden. Som føler sig hjemme i deres egen verden. Citatet stammer fra bogen Possesing the Secrets of Joy af Alice Walker. Jeg indrømmer, at jeg ikke har læst bogen, men jeg føjer den straks til min læseliste, og for nu må jeg så nøjes med at fundere over det lille citat, som siger så meget:
How sad now never to see men holding hands, while everywhere one looks they are holding guns.
“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” Ordene er skrevet af K.E. Løgstrup i 1956, og det er efter min bedste overbevisning ét af de smukkeste citater om vores gensidige forbundethed. Det er også – med rette – et af de oftest citerede udsagn fra Løgstrup. Men hvad betyder det egentlig at holde noget af et andet menneskets liv i sin hånd? Det handler om det, som Løgstrup kalder den etiske fordring, og det er en fordring til os allesammen.
Jeg har været væk fra bloggen længe. Flere år, faktisk. Jeg har også været væk fra min hjemmeside og fra de sociale medier. Men det værste er, at jeg til sidst kom helt væk fra mig selv. Men så skete der noget. Måske var det hjemmesidens skyld. Måske var det en åbenhjertig samtale. Måske var det foråret, eller tiden, der trofast læger alting. Måske var det en lille sprække.
Læs mere
I de seneste uger og måneder er der opstået en lang række helt nye ord, og de begynder alle sammen med corona: Corona-krise, corona-hjælpepakke, corona-kram, corona-konkurs, corona-stress, corona-job og ikke mindst corona-træthed. For ærlig talt, er du ikke bare træt af, at verden står på hovedet? Læs mere
Al begyndelse er svær, siger man, og hvad er vel mere oplagt end at tænke lidt over netop det, nu vi står ved begyndelsen af ikke bare et nyt år, men et helt nyt årti. Det kan da godt være lidt intimiderende, ikke sandt? For begyndelser er svære, ikke mindst fordi man aldrig ved, hvad der følger bagefter. Og dén uvished kan til tider føles så utryg, at man aldrig får begyndt på noget som helst. Læs mere
Forleden læste jeg om en vindtelefon. Sådan en har jeg aldrig hørt om før, og jeg tror heller ikke, at der findes mere end én eneste i hele verden.
Vindtelefonen står i en have i Otsuchi i Japan. Haven tilhører Itari Sasaki, og han stillede telefonen op i sin have i 2010, da hans fætter døde af kræft. Vindtelefonen er en ganske enkel installation, Læs mere
Det er dejligt at drømme, og vi gør det alle sammen. Om natten drømmer vi os til besynderlige og forunderlige verdener, hvor alt kan ske, og hvor det umulige er muligt. Og om dagen, når vi er vågne, kan det være, at vi tillader os at dagdrømme lidt. Vi forestiller os, hvordan livet og fremtiden kan forme sig. Vi tænker på alle de ting, vi gerne vil opnå i tilværelsen. For en stund lader vi os opsluge af lykkelige fremtidsscenarier, der udspiller sig for vores indre blik.
Men som du ved, findes der både gode og onde drømme, og du er ikke altid selv herre over, om det er den ene eller den anden slags, der dukker op i dit sind. Læs mere
Hvis du tidligere har besøgt min blog, så ved du, at jeg hver morgen sætter tid af til at læse. Og lige for tiden læser jeg en hel masse om angst, sorg, skam og skyld. Det var da nogle dystre emner, tænker du sikkert – og ja, det er da også noget til den mørke side. Men alle disse følelser er uundgåelige dele af at være menneske, og hvor dystert, det end er, støder jeg også på meget smukt i min læsning. Læs mere
© 2026 Kirsten Bregnhoved
Tema af Anders Noren — Op ↑
