Da jeg var barn, hang der fire små teaktræshylder på væggen mellem min og min brors seng på det værelse, vi delte. Her stod vores beskedne bogsamling. Sammen med Jumbobøgerne, som vistnok var fælleseje, stod min brors bøger om De 5 og hans Hitchcock-mysterier, og jeg havde mine eventyrbøger og 365 godnathistorier. Og så var der Ælle Bælle-bøgerne. En samling små letlæste hæfter for børn, der dengang stadig var lidt af en nyskabelse i dansk børnelitteratur. Men for mig var det meget mere. Det var en dør til en magisk verden. Ét hæfte blev læst så mange gange, at det næsten blev slidt op. I dag får historien mig til at tænke på, om vi mennesker sommetider har alt for travlt med at tilpasse os.
I går blev der trykket på den store UDGIV-knap, og inden længe kan du erhverve dig Min Bedste Tid (indtil videre). Og hvad er dét så, spørger du. En roman? En biografi? En digtsamling? Nej, ingen af delene. Den nye udgivelse er en kalender for 2019.
Glædelig første december!
Enhver erfaren WriMo frygter uge to. Jeg er SÅ glad for, at uge to nu er overstået. Hvis du har fulgt med her på bloggen, ved du sikkert, hvad jeg taler om. Hvis ikke, får du her en kort forklaring: 
