Nyt år – ny udgivelse

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft et turbulent år i 2025. Men nu er et nyt år begyndt, og selvom det ser ud til, at verden er ved at gå op i flammer og medierne flyder over med geopolitiske trusler, som næsten ikke er til at bære… Ja, så håber jeg på, at 2026 bliver et godt år. Jeg har endelig fundet ro i en hverdag, hvor der igen er rum til at skrive og til at lade sig inspirere.

Jeg begyndte året med at deltage i en forfatterkonkurrence hos Skriveforlaget. Opgaven lød, at man skulle skrive en tekst på minimum 5000 ord over temaet jul eller nytår – udover det var ordet og genren fri. Jeg skrev en dystopisk fantasi omkring juleevangeliet og de tre vise mænd. Novellen, som fik titlen Nytårsrejsen, vandt desværre ikke; men hvis du er nysgerrig, kan du læse mit bidrag her: Nytårsrejsen. Hvis du har nogle kommentarer til historien, vil jeg rigtig gerne høre dem – både skidt og kanel.

Derudover har jeg indledt året med at genudgive min digtsamling fra 2018. Bogen har fået en finpudsning, og jeg har tilføjet nye digte, som jeg synes afrunder bogens fortælling på en rigtig fin måde. Jeg har netop sat bogen til salg og forventer mig meget af den. Du kan bestille bogen her for kun 99 kr. 

Jeg er, fordi vi er


Jeg stødte på et smukt citat, som passer alt for godt til den tid, vi lever i lige nu. En tid med krig og krise, hvor alt mange føler sig usikre og utrygge. Måske er der også alt for få, der føler sig forbundet til hinanden. Som føler sig hjemme i deres egen verden. Citatet stammer fra bogen Possesing the Secrets of Joy af Alice Walker. Jeg indrømmer, at jeg ikke har læst bogen, men jeg føjer den straks til min læseliste, og for nu må jeg så nøjes med at fundere over det lille citat, som siger så meget:

How sad now never to see men holding hands, while everywhere one looks they are holding guns.

Læs mere

Et liv i mine hænder

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” Ordene er skrevet af K.E. Løgstrup i 1956, og det er efter min bedste overbevisning ét af de smukkeste citater om vores gensidige forbundethed. Det er også – med rette – et af de oftest citerede udsagn fra Løgstrup. Men hvad betyder det egentlig at holde noget af et andet menneskets liv i sin hånd? Det handler om det, som Løgstrup kalder den etiske fordring, og det er en fordring til os allesammen.

Læs mere

Hug en hæl og klip en tå

Da jeg var barn, hang der fire små teaktræshylder på væggen mellem min og min brors seng på det værelse, vi delte. Her stod vores beskedne bogsamling. Sammen med Jumbobøgerne, som vistnok var fælleseje, stod min brors bøger om De 5 og hans Hitchcock-mysterier, og jeg havde mine eventyrbøger og 365 godnathistorier. Og så var der Ælle Bælle-bøgerne. En samling små letlæste hæfter for børn, der dengang stadig var lidt af en nyskabelse i dansk børnelitteratur. Men for mig var det meget mere. Det var en dør til en magisk verden. Ét hæfte blev læst så mange gange, at det næsten blev slidt op. I dag får historien mig til at tænke på, om vi mennesker sommetider har alt for travlt med at tilpasse os.

Læs mere

En lille sprække

Jeg har været væk fra bloggen længe. Flere år, faktisk. Jeg har også været væk fra min hjemmeside og fra de sociale medier. Men det værste er, at jeg til sidst kom helt væk fra mig selv. Men så skete der noget. Måske var det hjemmesidens skyld. Måske var det en åbenhjertig samtale. Måske var det foråret, eller tiden, der trofast læger alting. Måske var det en lille sprække.

Læs mere

Begyndelser

Al begyndelse er svær, siger man, og hvad er vel mere oplagt end at tænke lidt over netop det, nu vi står ved begyndelsen af ikke bare et nyt år, men et helt nyt årti. Det kan da godt være lidt intimiderende, ikke sandt? For begyndelser er svære, ikke mindst fordi man aldrig ved, hvad der følger bagefter. Og dén uvished kan til tider føles så utryg, at man aldrig får begyndt på noget som helst. Læs mere

I just called to say…

Forleden læste jeg om en vindtelefon. Sådan en har jeg aldrig hørt om før, og jeg tror heller ikke, at der findes mere end én eneste i hele verden.

Vindtelefonen står i en have i Otsuchi i Japan. Haven tilhører Itari Sasaki, og han stillede telefonen op i sin have i 2010, da hans fætter døde af kræft. Vindtelefonen er en ganske enkel installation, Læs mere

Søde drømme…


Det er dejligt at drømme, og vi gør det alle sammen. Om natten drømmer vi os til besynderlige og forunderlige verdener, hvor alt kan ske, og hvor det umulige er muligt. Og om dagen, når vi er vågne, kan det være, at vi tillader os at dagdrømme lidt. Vi forestiller os, hvordan livet og fremtiden kan forme sig. Vi tænker på alle de ting, vi gerne vil opnå i tilværelsen. For en stund lader vi os opsluge af lykkelige fremtidsscenarier, der udspiller sig for vores indre blik.

Men som du ved, findes der både gode og onde drømme, og du er ikke altid selv herre over, om det er den ene eller den anden slags, der dukker op i dit sind. Læs mere

« Ældre indlæg

© 2026 Kirsten Bregnhoved

Tema af Anders NorenOp ↑