Al begyndelse er svær, siger man, og hvad er vel mere oplagt end at tænke lidt over netop det, nu vi står ved begyndelsen af ikke bare et nyt år, men et helt nyt årti. Det kan da godt være lidt intimiderende, ikke sandt? For begyndelser er svære, ikke mindst fordi man aldrig ved, hvad der følger bagefter. Og dén uvished kan til tider føles så utryg, at man aldrig får begyndt på noget som helst. For det gamle, det kender man jo allerede, og det er ikke så farligt. Det nye, derimod…! Jeg ved ikke med dig, men for mit eget vedkommende gør begyndelser mig usikker og sårbar. Uanset, hvor spændende og tiltrækkende alt det nye så ellers er.

Men nu er året jo altså begyndt. Og årtiet. Og der er ikke noget, vi kan gøre ved det.

Altså ud over at få det bedste ud af det.

Så det synes jeg, at vi skal gøre.

Og vi skal gøre os umage.

Og være modige.

Og prøve noget nyt.

Men stop, stop, stop! tænker du sikkert, det er alt for meget på én gang. Det tænker jeg i hvert fald. For helt ærligt, er det ikke langt nemmere at bare fortsætte ad samme vej, som vi fulgte før årsskiftet? Jo, det er det. Og sommetider er det også godt nok.

Det skal bare ikke være tankeløst, for så ved vi ikke, hvor vi ender. Hjemme i min opgang ligger der en dørmåtte, hvorpå der står: If you don’t know where you are going, any road will take you there. Det kan man selvfølgelig tolke på den måde, at hvis man er åben for alle mulige destinationer, skal man nok ende et eller andet sted, og det er for så vidt rigtigt nok. Men man kan også forstå det sådan, at hvis man ikke ved, hvor man vil hen, så bliver rejsen nemt ligegyldig.

Og dét er tankeløst.

Jeg tror, at vi mennesker har brug for lidt af begge dele: Der ligger helt sikkert en værdi i at være åben for mulige mål, men vi har også brug for en retning, for det er dén, der gør vejen til noget vigtigt. Og det allervigtigste på den rejse, du begiver dig ud på, er det første skridt. Den svære begyndelse. Det er det, jeg mener med at gøre sig umage. Dét er at være modig. For det kan føles skræmmende at påbegynde noget nyt – også selvom det nye er et nyt årti, der ret beset begynder helt af sig selv. At prøve noget nyt kan være som et frit fald, hvor du ubønhørligt bevæger dig mod det uvisse, og du ved ikke, om du vil svæve eller styrte. Men du prøver alligevel, og du gør dig umage, for det er en af de ting, der er med til at gøre dig til menneske: Modet til at træde ad nye og ukendte stier, lige dér, hvor du føler dig allermest sårbar. Og for at citere én af mine yndlingsforfattere, Brené Brown:

Gennem sårbarheden skabes kærligheden, glæden, tilliden, intimiteten og modet – alt det, der giver vores liv mening.

Så selvom du føler dig udsat, blottet og sårbar, når du står over for en ny begyndelse, så tænk over alt det, du får igen, hvis du vover pelsen og tager det dér første, svære skridt ud på en ny vej. Det er jo nok det hele værd, ikke sandt?

Godt nytår.